Steep & Deep - Sälen uge 10

3. mar - 9. mar 2024
Voksne: 5.395kr
Børn (til og med 16år): 4.995kr

Lyder det som noget for jer?

Tilmeld dig her

Tag med Steep & Deep på årets hyggeligeste familietur

Denne vinter byder Steep & Deep, i samarbejde med Snowbound, på en oplevelses- og lærerig skitur til det skønne område Sälen i Sverige.

Børnebase turen, en skitur til Sälen og en unik familieskitur målrettet børnefamilier, der ønsker en mindeværdig uge fyldt med skiløb, teknisk udvikling, sociale aktiviteter og skiglæde.

Vi tilbyder undervisning til alle, der er 5 år eller ældre. Undervisningen vil blive tilpasset af vores dygtige danske instruktører, så du og dit barn får undervisning i trygge rammer, hvor leg og udfordringer går hånd i hånd.

Der vil dagligt være 3 timers skiundervisning leveret af dygtige danske skiinstruktører, som alle brænder for at stå på ski. Instruktørerne vil sørge for udvikling gennem sjov, legende og udfordrende undervisning på hele bjerget. Når undervisningen er færdig, kan den resterende tid bruges på skiløb med familien eller med nye venner fra turen. Om aftenen vil der være masser af tid til socialt samvær i hytterne, madlavning, sauna og meget andet.

Sidst på ugen vil der blive afholdt et sjovt slalom-event for alle deltagere, hvor I får mulighed for at køre i en portbane, stifte bekendtskab med konkurrenceskiløb og forstå, hvad det vil sige 'at gå til ski'


Inkluderet i prisen
Ophold i 7 nætter i stemningsfyldte hytter nær lift
Liftkort i 7 dage til Sälens 4 skiområder
15 timers undervisning for både børn og voksne
Sociale arrangementer på turen
Slutrengøring af hytter
Dansk rejseleder og Steep & Deep ambassadører med på turen
Billig skileje igennem Steep & Deep
Øvrigt praktik

Ugeplan & Transport
Turen er en kør-selv tur. Det anbefales at køre fra Danmark søndag morgen den 3. marts, med ankomst samme aften. Derved er I klar og veludhvilet til den første dag på ski og undervisning mandag morgen, den 4. marts. Der vil være undervisning fra mandag til fredag, med sidste dag på ski og et slalom-event lørdag. Check-ud af hytterne er søndag formiddag den 11. marts, hvorefter turen går tilbage mod Danmark. En detaljeret plan for ugen, samt oplysninger om hytte- og holdfordeling, sendes ud inden afrejse.

Forsikring
Du er ved bestilling af rejse igennem Snowbound ApS dækket af Rejsegarantifondens dækning. Vi anbefaler, at du henvender dig til din egen forsikring angående rejse-, afbestilling- samt ulykkesforsikring.

Ikke inkluderet i prisen
Forplejning, herunder mad og drikke, transport, forsikringer som ikke er nævnt ovenfor, og eventuel skileje er ikke inkluderet i prisen. Slutrengøring er med i prisen, men hytterne skal forlades rengjorte, med opvask taget, ryddet og tømt for skrald.

Det er muligt at fravælge undervisning. Det er muligt at frikøbe en sengeplads for 1.600 kr.

Skileje
Steep & Deep tilbyder billig leje af skiudstyr til alle deltagere gennem deres børnebase. Gennem børnebasen sikres det, at alle får det rigtige udstyr inden skiferien begynder, for at undgå spildtid på den første dag og ømme fødder.

Skiniveau
For at alle får den bedste oplevelse, er denne tur målrettet folk der som minium har haft en uge på ski før. Dette svarer til niveauet "'letøvet". Er du i tvivl om hvorvidt dit skiniveau er indenfor rammerne, så tøv ikke med at kontakte os. Se niveauoversigten nedenfor.

Begynder
For dem der aldrig har prøvet det før (0 ugers erfaring)
Let-øvet
Kan køre ned af grønne og blå pister (minimum 1-2 ugers erfaring)
Øvet
Kører blå og røde pister med parallelle ski (3-8 ugers erfaring)
Erfaren
Behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning
Ekspert
Behersker det hele og kan køre sikkert overalt uanset terræn og føre men har behov for finpudsning

Sälen - Dalarnas Län

Sälen udgør det største alpine skiområde i Nordeuropa og består af seks forskellige skiområder. Disse områder tilbyder et bredt udvalg af pister, med garanti for gode skioplevelser og smuk natur. De centrale områder i Sälen inkluderer Lindvallen, Högfjället, Tandådalen og Hundfjället. Stöten ligger lidt nord for Sälen-området, og Kläppen ligger lidt syd for.

Vi bor i området omkring Lindvallen. Trods den relativt beskedne højdeforskel, byder Sälen på et stort udvalg af pister, hvor selv den mest erfarne skiløber kan blive udfordret. Sälen tilbyder desuden fantastiske faciliteter for børn og nye skiløbere, med et stort udvalg af begynder- og børnevenlige pister samt lifter. Derudover byder området på diverse 'Funrides' og træruter, som er særligt elskede af børn.

Alt dette, kombineret med et effektivt liftsystem, sikrer, at man kan få mange gode ture i løbet af en dag, tilpasset præcis det niveau man har. I vintermånederne er forholdene konsistente og tilpas kolde, hvilket sikrer, at pisterne er gode hele dagen.

Grunde til at vælge lige netop Sälen

Bredt udvalg af piste (91 lifter / 101 pister)
Flot og idyllisk natur
Snesikkert og gode sneforohld
Meget effektiv skitid
Kort afstand til København (9 timer)
Prisvenlige indkøbsmuligheder
Udfordringer til alle niveauer
Fantastiske børneområder
Mange skønne langrandsspor

Se Sälens skisports områder nedenfor

Sälen byder blandt andet også på den legendariske pist "Væggen" som er nordens stejleste piste. Selv de mest erfarene skiløbere bliver udfordret her og et oplagt mål for den vovede skiløber. Der findes ligeledes udfordinger i flere funparks,  offpistekørsel mellem træerne samt gode jævne blå og røde piste til at udvikle sit skiløb.

Idyliske hytter nær pisten

Vi bor i stemningsfyldte svenske træhytter, hvor I kan nyde både komfort og naturskønhed. Hytterne i Sälen tilbyder de perfekte rammer for en hyggelig uge på ski. Med deres mindre størrelse, sauna og beliggenhed tæt på pisterne, udgør disse hytter det ideelle udgangspunkt for dejlige oplevelser.

Vi bor 1-2 familier sammen i hver hytte, hvilket giver mulighed for at lære hinanden godt at kende og for børnene at skabe nye venskaber. Dette er en unik mulighed for at drage inspiration fra andre og nyde hyggelige aftenstunder i hytten, hvad enten det står på kortspil, en tur i saunaen eller fælles spisning.

Hytterne ligger under 300 meter fra den nærmeste piste. Det gør det muligt at tage hjem til hytterne for at spise frokost før eller efter undervisningen.

Få hyggelige stunder med fælles madlavning og saunagus

Efter en dag fyldt med skiløb, kan der om aftenen tændes op i saunaen. Det er den bedste måde at lade op på og slippe af med eventuelle ømme muskler.

Aftenerne byder på tid til afslapning og mulighed for at lave mad sammen. Køkkenerne er udstyret med alt det basale, herunder en kaffemaskine, opvaskemaskine, fryser med mere.

Det er nødvendigt at medbringe nogle få praktiske ting, såsom sengelinned, håndklæder og viskestykker til hytten. En uddybende pakkeliste og information om hyttefordeling vil blive sendt ud cirka en måned inden afgang. Herefter kan det praktiske koordineres i hytterne.

Se hytterne nedenfor
Faciliteter
3 soveværelser
2 badeværelser
Opvaskemaskine, mikroovn, fryser, kaffemaskine
Finsk sauna
Tørreskab
Under 300m til nærmeste lift
Slutrengøring
Under 300m til nærmeste indkøb
Wi-Fi

Undervisning

Vores tur er skræddersyet til børnefamilier, hvor både børn fra 5 år og voksne får muligheden for at udvikle deres skifærdigheder under kyndig vejledning af nogle af Danmarks bedste og mest entusiastiske skiinstruktører. Vores instruktører er ikke blot dygtige skiløbere; de er passionerede formidlere, som brænder for at dele deres passion for skisporten med jer.

Alt andet end traditionel skiskole undervisning

 I modsætning til  traditionel skiskoleundervisning, byder vores tilgang på en mere omfattende og spændende læreproces. Vi tror på, at alsidighed er nøglen til at udvikle både skiløb og skiglæde. Derfor strækker vores undervisning sig ud over de almindelige pister for at omfavne alt det, skiløb kan tilbyde. I vil opleve alt fra eventyrlige offpiste-udflugter og legende ture i snowparken til tekniske udfordringer i slalombanen.

Vi er dedikerede til at sikre, at hver deltager, uanset alder eller færdighedsniveau, får en skræddersyet oplevelse, der passer til deres behov og ønsker. Vi inddeler derfor alle deltagere i hold baseret på deres færdigheder, således at hver person får den mest hensigtsmæssige og givende oplevelse. Vores mål er ikke kun at forbedre dine skitekniske færdigheder, men også at inspirere en dybere passion og forståelse for skiløb som både sport og hobby.

 Vi er stolte af at tilbyde en lærerig, sjov og uforglemmelig skioplevelse, der vil efterlade varige minder og måske vække en livslang passion for skiløb.

Det kan du se frem til
15 timers undervisning på ski af højtudannet danske instruktørerer
Undervisning med fælleskabet i fokus
Udvikling af dit eget skiløb
Inspiration til øvelser, udfordringer og træning
Udfordringer og skiløb på hele bjerget
Vejledning til udstyr
Et lærende og udviklende undervisningsmiljø
Maksimal 7 personer på holdet

Lyder det som noget for jer?

Tilmeld dig her